Denne smukke, ældre murermestervilla er et fantastisk eksempel på tidløs elegance og charme og præsenterer en unik mulighed for at bo på en af Amagers mest eftertragtede adresser, det attraktive Islandske Kvarter.
Her er der kort afstand til alt fra skole til caféer, butikker og supermarkeder... Læs mere...
Denne smukke, ældre murermestervilla er et fantastisk eksempel på tidløs elegance og charme og præsenterer en unik mulighed for at bo på en af Amagers mest eftertragtede adresser, det attraktive Islandske Kvarter.
Her er der kort afstand til alt fra skole til caféer, butikker og supermarkeder. Villaen er renoveret, funktionelt indrettet og haven er helt fantastisk. I det her skønne nabolag trives børnene og den velfungerende grundejerforening Gimle arrangerer både fastelavn, sommerfest og halloween.
Der er tale om en drømmebeliggenhed i et kvarter, hvor fællesskabet trives. Selv om Amagerbrogade er tæt på, er der alligevel ro, fred og fuglefløjt på den vidunderlige villavej, Ingolfs Allé, som er en oase af børneliv og idyl. De rolige og familievenlige omgivelser kombineres med nærhed til restauranter, masser af forskellige indkøbsmuligheder og mange specialbutikker på Amagerbrogade. I starten af vejen ligger den populære Ingolfs Kaffebar, hvor der bydes på en autentisk og hyggelig stemning med lækre frokostmåltider og intime koncerter med kendte danske musikere. I nærområdet findes flere legepladser og hyggelige grønne arealer som fx Englandsparken og det skønne grønne område mellem Højdevangs Alle og Ulrik Birchs Allé. Bussen ind til centrum af København holder lige om hjørnet, og på cykel har du mindre end 5 km til indre by og lufthavnen og kun knap 2 km til Amager Strandpark. Området byder på mange forskellige skoler og kun et par hundrede meter væk ligger den populære privatskole, Sankt Annæ Skole. Her er ingen tvivl om, at beliggenheden er ideel for familien, som ønsker at være tæt på alt men samtidigt sætter pris på at kunne trække sig væk og få ro på.
Villaen er løbende renoveret og vedligeholdt både inde og ude. Loft og skunkrum er isoleret med 30 cm rockwool. Hele kælderetagen er renoveret i 2008 med 40 cm isolering under gulvet, vandbaseret gulvvarme og nyt fjernvarmeanlæg, samt nyt badeværelse og nyt kloaksystem inklusiv ny faldstamme. Samtidig blev der indrettet nyt bad/toilet på 1. sal. Derudover er der isat nye Storkevinduer og døre i 2007 og der er hulmursisoleret i hele huset i 2022. Alt sammen tiltag der sikrer et superbehageligt indeklima og lavere driftsomkostninger.
Indenfor i det høje stueplan bliver I budt velkommen af et stort og rummeligt spisekøkken, der er hjertet i hjemmet. Køkkenet er gennemtænkt med gode opbevaringsmuligheder og masser af arbejdsplads. Den store kogeø byder på masser af plads til at udfolde kreativiteten under madlavningen og fungerer også som oplagt mulighed for at være social med sine gæster, der kan nyde et glas vin alt imens maden bliver lavet. Via franske døre får I adgang til en stor og rummelig dagligstue, der er let at indrette. Begge rum byder på et fantastisk lysindfald fra alle fire 4 verdenshjørner og fra stuen er der også adgang til en solrig terrasse, som tager jer videre til den fuldstændig vidunderlige have.
Førstesalen er ligesom stueplan meget rummelig og byder på tre store værelser, der giver masser af plads til familien med børn i forskellige aldre. Derudover er der et nydeligt badeværelse fra 2008 med håndklædetørrer, gulvvarme, klassisk og enkelt materialevalg samt separat bruseniche.
Kælderen i villaen er noget for sig og minder i virkeligheden mest af alt om en underetage fremfor en kælder. I får her ekstra 75 meget brugbare disponible kvadratmeter med højt til loftet, gulvvarme over det hele, lækkert badeværelse, egen entre og tre store rum. Der er ingen tvivl om at teenageren ville elske at blive indlogeret her, eller I kan få stor gavn af den som hjemmekontor eller en afdeling til overnattende gæster.
Udenfor i den skønne have er der anlagt flere terrasser og siddepladser, så der altid er mulighed for en pause i solen. Den økologiske køkkenhave er anlagt i smukke og praktiske højbede, hvor det er nemt at dyrke friske grøntsager. Resten af haven er et blomsterflor fra forår til langt hen i efteråret og her er både brombærhegn og hindbærhæk og flere frugttræer, som æbler, blommer pærer og figen. Krydderurtebedet findes rundt om det store drivhus, hvor der også kan indrettes siddeplads under vindruerne og den frodige passionsblomst.
Denne smukke murermestervilla er et ideelt hjem for familien, der ønsker at kombinere æstetik, funktionalitet og en fantastisk beliggenhed... Læs mindre...